søndag den 25. marts 2018

'Grisekyllinger', 'Fusionsmad' eller bare søde små 'pigekyllinger'?


Efter flere ugers travlhed med bl.a. messeforberedelser, 2 skønne messeweekender samt en smuk begravelse af min Farmor i går, så nyder jeg i dag en stille søndag med tid i kreahulen.

Jeg har i noget tid gerne villet lave hhv. en drenge- og en pigevariant af de skønne 'Birthday Chicks' fra MFT. Så nu til middag fik jeg lavet pigevarianten. Og SELVOM de faktisk er blevet, som jeg havde tænkt, kan jeg allligevel ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. For de minder måske allermest om en laboratorieblanding af små kyllinger og grise? Eller den moderne madform, 'Fusionsmad', hvor noget ligner ét, men smager af noget andet.

Min TANKE var at vise, at de søde chicks ikke nødvendigvis BEHØVER at være gule, som påskekyllinger, men at de også kan være 'alle mulige' andre farver. Og altså hér i en lyserød udgave.
Uanset farven, så synes jeg, de har nogle skønne og glade udtryk.

Materialeliste:
Kortbase
Prikket karton fra denne blok
Stempelsæt
Die sæt, der matcher
Banner die
Sværten er en hybrid sværte fra MFT, som har Archival inkens skarphed, men som kan bruges sammen med alkolholbaserede tusher (Copics, Promarkers m.v.). I skrivende stund ikke oprettet, link kommer snarest.
Copic tusher (RV000, RV02, RV10 og RV21 samt R29 og R59)
Hvide prikker er lavet med hvid Posca tush, alternativt kan Gel roller bruges.
Flydende lim
Dobbetlklæbende tape

Herunder lidt billeder.






Og du skal selvfølgelig heller ikke snydes for at se hele kortet ;-)


Med ønsket om en rigtig dejlig søndag.
Kærlig hilsen Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.