fredag den 5. januar 2018

Letter It Baby Stampset

Jeg er vild med de nye stempelsæt i Letter It-serien fra Ranger.
De er blandt ugens nyheder, og du finder dem her: Letter It.
Jeg synes, der er rigtig mange super lækre ord iblandt dem -nogle store og andre små. Og man kan lave mange forskellige kombinationer.


I scrap-klubben i onsdags fik jeg lavet disse 2 babykort.

Jeg tænkte, det kunne være sjovt at forsøge med lidt skyggeeffekt, og det er jo ikke så vanskeligt at afprøve, når Misti'en er indenfor rækkevidde. Jeg har først stemplet teksten med sort Archival Ink. Da den sorte sværte var helt tør (brug evt. varmepistolen et øjeblik), placerede jeg "baby" lidt forskudt for det sorte aftryk. Med låget fra Misti'en samlede jeg stemplet op, hvorved jeg er sikker på, at jeg kan stemple nøjagtig, hvor jeg placerede stemplet forskudt.
Dernæst brugte jeg Goodbye Static Pad med pudder, så jeg undgår at embossingpulveret sætter sig rundt på fladen, hvor det ikke skal være.
Jeg stemplede med VersaMark Watermark sværte og brugte Stampendous embossing-pulver i henholdsvis guld(pige) og sølv(dreng).
Jeg er egentlig ret godt tilfreds med resultatet ;-)
Kanterne på mønsterpapiret er varmembosset med Watermark sværte samt guld og sølv embossing-pulveret, som jeg har brugt til stempeltrykket.


Jeg har brugt flg. karton:
Riddersholm Design Baby Star Girly og Baby Star Blue 13x13cm
Cremefarvet karton 14x14cm
Neenah Kraft karton 14,5x29cm
Stjernerne er fra gemmerne, og de har fået et par penselstrøg med Spectrum Noir Sparkle Pen
 clear glitter.








Dette var lidt inspiration til jer.
Kig endelig forbi bloggen i morgen, hvor der igen er nyt.

Scraphilsner fra


Anne-Mette

1 kommentar:

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.