tirsdag den 12. december 2017

Hjerter klippet med saks...

Jeg gemmer af og til pap fra diverse emballage - og helst det med lidt tykkelse. Til hjerterne her har jeg brugt en papæske, jeg har modtaget 30x30 ark i.




Hjerterne er tegnet med blyant på papæsken og bagefter klippet ud med en god saks. Til beklædning af hjerterne har jeg valgt 3 forskellige ark af den smukke Winter Feelings blok fra Studio Light. Jeg har tegnet og klippet 2 hjerter på hvert ark og limet disse på paphjerterne. Derefter har jeg på begge sider dekoreret en prikket kant med lækre Nuvo Drops.

Det kræver lidt tørretid og denne har jeg så brugt til at lave pynten på hjerterne. Jeg har på den ene side af hjerterne stemplet og udskåret med tilhørende dies - på den anden har jeg stemplet og håndklippet udenom teksterne. Det kræver en god saks - og den får i selvfølgelig et link til i materialelisten nederst i indlægget.



Jeg har holdt hjerterne i matchende farver med et strejf af rødt på dem alle. Det er jo jul. På papkanten mellem mønsterpapirerne har jeg dekoreret med det lækre 13arts sølvglitter-maling. Det ses ikke så tydeligt på billederne, men det gir' en fin lille detajle.

Hjerterne kan bruges som pynt på træet, som værtindegave, som gavemærker, som bordpynt .. og meget mere. Jeg lover dig et par hyggelige timer ved scrapbordet, hvis du får lyst til at lave lidt hjerter selv.

Materialeliste til hjerterne:
Papæske fra gemmerne
Sakse: All round saks og silhuette saks
Lim
Papirblok - Winter Feelings, Studio Light
Nuvo Drops: white, duck egg blue, red berry, white blizzard
Stempler/dies: Marianne designs Twigs & Twine
Stempler: MFT, Hand Lettered Holiday og Nu falder julesneen hvid, Dixi Craft
Sværter: Distress Oxide, iced spruceDistress Oxide, candied apple og Versafine mini, smokey gray
Glitter: 13arts, Silver Glitter paint
Røde rhinsten
Gråt silkebånd og hvidt broderigarn fra gemmerne.

Rigtig glædelig 12. december - vi er halvvejs i mål til jul nu ...

Mange kreahyggehilsner,
Jytte

2 kommentarer:

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.