onsdag den 15. marts 2017

Blomster til håret - lavet af silkepapir


Blandt nyhederne på webshoppen i dag er der bl.a. kommet en ny die fra Joy! Crafts. Og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at så snart varerne var oprettet og dagens forsendelser var afleveret...skulle jeg lige prøve en idé af til noget hårpynt. Jeg er nu ikke sikker på, at Amalie har planer om at skulle have en papirsblomst i håret på sin konfirmationsdag,- men hun indvilligede alligevel i at 'stå model' til min idé...TAK Amalie ;-).


Alle dies fra sættet er anvendt til den store blomst og næsten alle (med undtagelse af den største) er anvendt til den lille blomst. Den store blomst har også 2 lag af hver størrelse, hvor den lille kun har 1 lag af de anvendte størrelser. Papiret er silkepapir, som jeg har liggende.

Alle lag er lagt oven på hinanden. Der er lavet 2 små huller med en hultang (så lagene ligner én stor knap). Blødt ståltråd er stukket igennem og viklet stramt i bunden.

Efterfølgende er lagene mistet med en blanding af vand og Perfect Pearls. Krammet en smule imens det blev tørret med varmepistolen.

Derefter er der tilfældigt malet lidt med Spectrum Noir Crystal Clear Overlay. Blomsterne er sat på noget kraftigt restkarton og fastgjort med lim. Kartonstykket med blomsterne er monteret på et hårspænde med Powertape...Voila!


Der er stadig plads til forbedring mht. æstetiske. Men jeg SYNES altså, at det er ret dekorativt ;-).

Med ønsket om en rigtig dejlig onsdag aften.
Kærlig hilsen Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.