mandag den 18. december 2017

Man må bruge det man har...

Jeg ved Anette har en - måske flere - "Toppers" Bla. Avery Elle treat bag topper. Den er rigtig fin - og kan bruges på flere måder. Heldigvis ved jeg også, at Anette sætter pris på, at  de ting vi har købt kan bruges til mere end en ting. Det er fx. tilfældet her.


Jeg har brugt rektangulære dies fra Nellie Snellen med afrundede hjørner. Først stansede jeg med den største die. Derefter med den mindste fra sættet, som jeg brugte til at lave hullet i midten.
(Ideen med rensdyr-næser har jeg set på Pinterest. Selvfølgelig.... hvor ellers :-) )

Rensdyret er fra sættet Jingle all the way.



På billederne herover lavede jeg en mindre udgave til en pose med gavemærker. Dette blev gjort med en delvis udstansning - dvs- jeg forkortede skærefladen på henholdsvis den store og den lille die. Dette gøres ved at skærepladerne kun dækker die'en der, hvor jeg ønsker den skal skære. MEGET svært at forklare med ord synes jeg :-) Hvis du ikke kender teknikken og ønsker at lære det så skriv i en kommetar nedenunder, så skal jeg forsøge at vise med billed serie :-)


Som det ses på billederne har jeg brugt forskellige alfabet stempler. Blandt andet fra Concord&9th og og Altenew. (Gavemærkerne er forøvrigt lavet med dette lækre die sæt fra Lawn Fawn)

.Håber du kunne bruge inspirartionen og jeg ønsker en dejlig uge - her den sidste uge op juleaften
Anne-Mette/gallerilarsen

søndag den 17. december 2017

Julekort på falderebet

Det er ved at være absolut sidste udkald for julekortene i år. Det er i dag, du lige akkurat kan nå at lave de sidste og få dem sendt, hvis de skal nå frem til jul - sidste frist for almindelig brevforsendelse er efter sigende i morgen.

Jeg har lavet et forholdsvis simpelt kort til inspiration. Hvis du er kommet lidt sent i gang med julekortene, så send en nytårshilsen i stedet for. Jeg sikker på, at et håndlavet kort vil bringe glæde - både før og efter jul.



Til kortet her har jeg brugt følgende materialer:
Hvidt karton
Echo Park, A perfect winter, 6x6
French Pastry doily die, Cheery Lynn
Dixi Craft, hjerte die-sæt
Dixi Craft, glædelig jul/godt nytår stempelsæt
Versafine sværte, Smokey Gray
Røde rhinsten

Rigtig glædelig 3. søndag i advent.

Mange kærlige julehilsner
Jytte

lørdag den 16. december 2017

Nemme gaveæsker og en smuk fjer


Selv den mindste lille gave tager sig fornemt ud, når den er pakket smukt og personligt ind.
Vi giver jo gaver hele året rundt - og i perioder oftere end andre. P.t. er det julegaver, snart er det konfirmationsgaver og studentergaver. Og så er der jo både fødselsdagsgaver, jubilæumsgaver, værtindegaver, 'bare fordi'-gaver osv. osv.
Når man så - som mig - stort set altid er bagud, er det skønt, når noget kan fikses lidt quickt ;-).

Her er mine 3 bud på lækre indpakninger - som tilmed er drøn lette at lave (og dermed lige er i min ånd med 'smart-i-en-fart' tankegangen ;-) ).

Til både 1-2-3 Punch Boardet og Gift Bag Punch Boardet følger der en lille folder/et instruktionshæfte med, som viser, hvor let det er at lave en fin og enkel indpakning.

Materialelister

Den aflange gavepose (se billedet herunder):
Designark fra Studio Light
Vellum (som på billedet desværre tager sig en smule 'gult' ud).
Gift Bag Punch Board
Edge die fra CREAlies
Stempelsæt med fjer fra Altenew
Die sæt fra Altenew
Embossingsværte
Platinum embossingpulver fra Altenew
Sølvfarvet tråd
Dobbeltklæbende tape
Varmepistol
Gaveposen måler H20xB9½xD5cm (ombukket måler 6½cm = højde ialt 26½cm.)

Den høje gaveæske med sløjfe (se billedet herunder):
Designark fra Studio Light
Vellum
1-2-3 Punch Board

Gaveæsken (uden sløjfe) måler H10½x6½x6½cm.

Den lave gaveæske (se billedet herunder):
Designark fra KaiserCraft
1-2-3 Punch Board

Gaveæsken måler H5x8½x8½cm.

Både den lave og den høje gaveæske er bare foldet. Ingen brug af lim, tape eller andet. 'Snipperne' i toppen låser æskerne på fin og dekorativ vis. En smart punch-funktion i 1-2-3 Punch Boardet.


På den aflange gavepose har jeg pyntet lidt med en smuk fjer. Jeg er vild med fjer. Og denne her er både smuk og flot detaljeret. Og endnu bedre for mig, der ikke er god til at klippe og skære: Der findes dies til...Ju-biiii :).



Det smukke platinum embossingpulver fra Altenew har sådan en lidt udefinérbar farve, der både minder lidt om gammelt sølv og lyst guld. Utrolig smuk farve, synes jeg.


Jeg håber, du har kunnet finde inspiration i dagens lille indlæg.
Vi ses igen om et par dage - I morgen er det Jytte, der inspirerer.

Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilse Anette

fredag den 15. december 2017

Julegaveæske

Glædelig 15. December

Det er dejligt selv at lave gaveæsker og jeg har lavet en juleæske i pastelfarver. 
Julefarver er jo meget individuelt og jeg elsker at presse mig ud af min comfort zone og det har jeg virkelig her. Pilleæsken er en die fra Crealies og den har bare en super størrelse. Designet er simpelt men alligevel har den en del lag og detaljer.




Jeg har fundet et stort træ snefnug i mit stash og penslet det med Spektrum Noir glitter 



Motivet på banneret er et rub-on og rosagold folie. Nemt og arbejde med og så skinner det så flot IRL

Begge dele er fra Crafter's Companion


******************************************************************


**********************************************************


***********************************************************




**********************************************************




****************************************************




********************************************************



***************************************************



*******************************************************




***********************************



torsdag den 14. december 2017

onsdag den 13. december 2017

Pyntede pakker...

1. søndag i advent kunne flere af mine skønne veninder, pakke 1 gave op, af de adventspakker jeg har lavet til dem. (og lad mig her indskyde; GID jeg havde haft tid og overskud til at lave til alle mine veninder!!!)


Indholdet er små hjemmelavede sager (bla. de tidligere viste ler-ophæng) Udover det indeni, ønskede jeg, at gaverne i sig selv skulle være noget, som var hyggeligt at gå og kigge på i dec. Måske opdage små nye detaljer.

(Bemærk den evigt sultne labrador, Nova, som - NATURLIGVIS - var nødt til at se nærmere på sagerne...måske noget ku´spises??!)

Jeg udvalgte bestemte farver, stempler og dies, og brugte disse til alle pakker, men mixede på kryds og tværs. Som man kan se på billederne, fik jeg lyst til andre farver undervejs. Bla.blev julemanden klædt i henholdsvis rødt tøj samt rosa ditto. Jeg hørte ingen klager fra ham, så gætter på han var tilfreds.


Jeg vil forsøge at liste alle de materialer op jeg brugte - og som sagt blev de så mixet på kryds og tværs. Jeg lavede en stak af hver, i forskellige farver. Enkelte ting (som fx- tallene) blev holdt i den matte guldkarton til alle.


Måske har du fået lyst at pakke en særlig pakke ind til jul??! Eller måske 2. Eller 3.

Har blandt andet brugt;

Stempel sæt;Jingle all the way,
Tallene;Number it
Tag; pierced label
Tag til sætning; pierced tags
Mistelten; Misteltoe
Snefnug; Take a bough
Krussedulle; Circle sketch
God jul; God jul
Rensdyr; Deer love
Nuvo drops, White blizzard
Guldkarton; mat 
Guldkarton; blank 
Sølvkarton; blank
Tekst stempel/Dixi craft;"Definer-artig mfl."

Rigtig go fornøjelse til vi ses næste gang

Anne-Mette/gallerilarsen

tirsdag den 12. december 2017

Hjerter klippet med saks...

Jeg gemmer af og til pap fra diverse emballage - og helst det med lidt tykkelse. Til hjerterne her har jeg brugt en papæske, jeg har modtaget 30x30 ark i.




Hjerterne er tegnet med blyant på papæsken og bagefter klippet ud med en god saks. Til beklædning af hjerterne har jeg valgt 3 forskellige ark af den smukke Winter Feelings blok fra Studio Light. Jeg har tegnet og klippet 2 hjerter på hvert ark og limet disse på paphjerterne. Derefter har jeg på begge sider dekoreret en prikket kant med lækre Nuvo Drops.

Det kræver lidt tørretid og denne har jeg så brugt til at lave pynten på hjerterne. Jeg har på den ene side af hjerterne stemplet og udskåret med tilhørende dies - på den anden har jeg stemplet og håndklippet udenom teksterne. Det kræver en god saks - og den får i selvfølgelig et link til i materialelisten nederst i indlægget.



Jeg har holdt hjerterne i matchende farver med et strejf af rødt på dem alle. Det er jo jul. På papkanten mellem mønsterpapirerne har jeg dekoreret med det lækre 13arts sølvglitter-maling. Det ses ikke så tydeligt på billederne, men det gir' en fin lille detajle.

Hjerterne kan bruges som pynt på træet, som værtindegave, som gavemærker, som bordpynt .. og meget mere. Jeg lover dig et par hyggelige timer ved scrapbordet, hvis du får lyst til at lave lidt hjerter selv.

Materialeliste til hjerterne:
Papæske fra gemmerne
Sakse: All round saks og silhuette saks
Lim
Papirblok - Winter Feelings, Studio Light
Nuvo Drops: white, duck egg blue, red berry, white blizzard
Stempler/dies: Marianne designs Twigs & Twine
Stempler: MFT, Hand Lettered Holiday og Nu falder julesneen hvid, Dixi Craft
Sværter: Distress Oxide, iced spruceDistress Oxide, candied apple og Versafine mini, smokey gray
Glitter: 13arts, Silver Glitter paint
Røde rhinsten
Gråt silkebånd og hvidt broderigarn fra gemmerne.

Rigtig glædelig 12. december - vi er halvvejs i mål til jul nu ...

Mange kreahyggehilsner,
Jytte

mandag den 11. december 2017

Julen er hjerternes fest


Julen er som bekendt 'Hjerternes Fest'. Jeg har lavet et julekort med Anettes eget design. 
Hjerte dies fra Dixi Craft, som jeg har fået i en 'før-julegave' af en kær veninde. 



Jeg har brugt følgende:
Sort karton 
Et ark design papir fra serien Winter Feelings fra Studio Light.
Glædelig jul fra Nellie Snellen. 
Hjerter fra Dixi Craft. 
Firkantet die m/stikninger fra My Favourite Things/Die-Namics.  


Der gik lidt glimmer i det :).
Så en gang glimmer på kanterne med Ayeeda paint silver glitter fra 13arts



Tak for at du kiggede indenfor på bloggen.

Med ønsket om en dejlig dag.
Kærlig hilsen Jette Jensen

søndag den 10. december 2017

Selvhærdende ler og embossing...


Der findes helt sikkert flere ting i vores gemmer, som ofte kan bruges på andre måder end dén måde vi typisk bruger det.Eller det er tiltænkt.

På disse billeder er det eksempelvis guldembossingpulver jeg har brugt på nogle stjerner jeg har lavet af selvhærdende ler. Stjernerne tørrede helt, hvorefter jeg strøg min embossingpad henover nogle steder. Med vilje strøg jeg ikke et jævnt lag, da jeg gerne ville have lidt variation. Vil man gerne havde det mere specifikt, kan man bruge embossing pennen.

På disse billeder er det også selvhærdene ler - men denne gang er det dry-embossing. En lækker embossingfolder med træstruktur er brugt til at lægge et udrullet stykke ler ind i. Folderen lukkes og der rulles let igen. Herefter udstanses forsigtigt på embossingfolderen. Jeg har bare brugt helt almindelige runde udstikkere, og har desuden nogle mini forme som kan udstanse stjerner og hjerter. Har du ikke disse, kan man helt sikkert skære den ønskede figur ud efter en skabelon ( fx. som denne fra Mama Elephant(eller frihånd)

(OBS; Desværre kan jeg - nu hvor indlægget er lavet - ikke finde den specifikke embossingfolder jeg har købt hos Anette. UNDSKYLD. Jeg har istedet linket til en anden med træstruktur. Denne Texture fade fra Lawn Fawn kan sikkert også bruges... Eller en stencil, hvis du har en sådan)

Hullet til snor eller lædersnøre er lavet med et sugerør. Nogle af ophængene er blevet stemplet med dette sæt fra Concord&9th og Versafine onyx black, og er så blevet præget med aftryk fra grangrene istedet.


Mulighederne er mange.... og måske skal du ud og funde noget selvhærdende ler og kigge på dinne embossingfolders?!

Glædelig 2. søndag i advent.
Anne-Mette/gallerilarsen



Nemt julekort

Hej

Har du fået styr på julekortene? Ellers har jeg budet på et nemt og romantisk julekort. Farverne er simple og noget som mange af os allerede har liggende. Sølvteksten har jeg sat 1mm skumpuder under, så den svæver ud fra kortet og laver en skygge effekt. De 3 sølv prikker på banneret er glitter ink fra 13@rts, en virkelig lækker og flot glitter.