mandag den 26. december 2016

Hello Lovely

I december måned deltog Happymade i kalenderlegen hos Kort og scrap inspiration (gruppe på Facebook) som én af sponsorerne. Jeg (Happymade) 'gemte mig bag lågen' hhv. den 17. december og den 24. december. Begge gange med produkter fra Concord & 9th. Et super lækkert mærke, som jeg (med en enkelt produktundtagelse) p.t. er eneforhandler af i Danmark.
(Det er Concord & 9th, der står bag det super populære die sæt til at lave juletræer og kranse med. I skrivende stund er der 1 sæt tilbage i webshoppen. Og jepsen,- der kommer flere igen efter nytår ;-) ).

Sættet 'Hello Lovely' er jeg helt vild med. Det er så smukt. Enkelt og alligevel smækfyldt med detaljer. Og nu hvor der er ro på i juledagene (manden læser, børnene spiller og 'snapper' med venner...og hunden snorksover) har jeg set mit snit til at være lidt kreativ ;-).
Som man kan se på dette kort, er jeg blevet godt inspireret af Concord & 9th's idéforslag. Men der er absolut mange andre og fine mulighed med dette stempelsæt.

Herunder materialelisten - efterfulgt af et enkelt billede af kortet.

'Morning frost' fra 'Warm Gray' stempelsværte fra Altenew.
'Blush' og 'Rouge' fra 'Red Sunset' stempelsværte fra Altenew.
Detailed Gold embossingpulver fra Stampendous.
'Watermark Stamp Pad' fra VersaMark.


Med ønsket om en rigtig dejlig 2. juledag.
Kærlig hilsen Anette


fredag den 16. december 2016

'Merry Christmas' fra den sødeste lille juleengel


Denne lille søde engel er jeg faldet pladask for. Og havde der været et dies sæt, der matchede stempelsættet, som er fra Mama Elephant, havde jeg højst sandsynligt stemplet og stanset en bunke af dem og hængt dem på en gren. MEN, da jeg ikke duer til 'det med en saks eller en kniv' (kald mig bare doven), så nøjedes jeg med at stemple hende på dette tag (også fra Mama Elephant) ;-).

Teksten er også fra Mama Elephant - dog fra et andet stempelsæt.

Materialeliste
Hvidt karton.
Stempelsæt med engle til både jul og Valentines Day.
Stempelsæt med juletekster.
Sort sværte.
Dies sæt med forskellige tags.
Klart embossingpulver.
Varmepistol eller denne her.
MISTI.
Dies er kørt igennem BigShot.

Hun er farvelagt med Promarkers i farverne 'Poppy' (rødt til hjertet) samt Cool Aqua (lyseblåt til kanten i skyen).

Perlen og den rød/hvide snor er fra gemmerne.

Lige lidt flere billeder.






Jeg har vovet mig ud i at lave et par YouTube videoer.
Har du lyst til at se med - så klik ind her.

Med ønsket om en rigtig dejlig fredag.
Kærlig hilsen Anette

fredag den 9. december 2016

Merry Christmas (...med pyjamas striber)


Jeg er fan af baggrunds stempler og bruger dem flittigt. I det foregående indlæg havde jeg også brugt et par stykker af dem til at lave guldfarvet mønsterpapir med.
Idag har jeg lavet nogle brede og lidt 'sjuskede' striber som baggrund til dette julekort i sort/grå/sølv og hvid. Lidt anderledes og ved nærmere eftertanke måske grænsende til striberne i en pyjamas? ;-)

Any way...sådan kom dagens kort til at se ud.

Materialelisten skal I ikke snydes for - den kommer herunder.

Kortbase.
Baggrundsstempel.
Grå sværte.
Sort sværte.
Poinsetta die.
Blad die.
Stempel sæt.
Glitterlim.
Glitterkarton.
Sort karton.
MISTI.
Flydende lim.

Dots fra gemmerne - men ellers er der disse her og denne her.

Herunder lidt flere billeder.



Med ønsket om en rigtig dejlig fredag.
Kærlig hilsen Anette

torsdag den 8. december 2016

Smile :)


"Smil til verden, og verden smiler til dig".
(...eller: "Begynd hver dag med et smil - så er det overstået", W. C. Fields)

Uanset din tilgang til 'det at smile', så er der et til enhver anledning. Hér er der et (i tekstform) stanset ud og sat på et (reste-)kort, der er lavet med baggrundsstempler og guldembossing.

Materialeliste:
Kortbasen er lavet med elfenbensfarvet karton (min egen favoritkarton til 'alt').
Det aqua-grønne mønstrede karton er fra denne super lækre blok.
Det ensfarvede aqua-grønne karton og med prikkerne er denne her.
Den elfenbensfarvede med guldstregerne er den samme som basen.
Prikkerne er lavet med dette stempel.
Stregerne er lavet med dette stempel.
Embossingsværten er min foretrukne.
Die'en med det abstrakte mønster er denne her.
'Smile' die'en er denne her.
Alle baggrundsstykkerne og 'rammen' med det abstrakte mønster er monteret med denne brede dobbeltklæbende tape.
'Smile' er limet på med flydende lim.
Derudover er der brugt varmepistol og BigShot stansemaskine.

Rammen giver en god måde at få brugt sine restepapirer på.
Baggrundsstemplerne er gode til at give lidt ekstra mønsterpapir til projektet. Som sagt er de her anvendt med guldfarvet embossingpulver. Men der kunne jo også bare stemples nogle mønstre med helt almindelig sværte.

Herunder lidt flere billeder af kortet.




Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette

fredag den 2. december 2016

Kort med brædde-/træstruktur - og med YouTube video til


Dagens kort er egentlig bare en flad baggrund, som jeg har monteret en udstanset pæon-blomst på.
Hvis du har lyst til at se, hvordan baggrunden er lavet, har jeg denne gang kastet mig ud i at lave en video, som nu ligger tilgængelig på YouTube.
Du finder den lige hér.

Men du skal selvfølgelig ikke snydes for materialelisten, så den kommer herunder ;-).

Materialer:
Kortbase.
Karton, hvor der er udstanset et hul.
Stempel med træstruktur.
Splatter stempel.
Cirkel die.
Tekststempel.
Sort sværte.
Grå sværte.
Sværte til baggrunden (Moning Frost er brugt).
Karton til blomst.
Stempelsæt med blomster.
Die sæt til stempelsættet.
MISTI.
BigShot.

Herunder lidt flere billeder er kortet.





Med ønsket om en rigtig dejlig fredag.
Kærlig hilsen Anette