fredag den 25. november 2016

Congratulations - stemplet pæon med guldembosset outline


I lørdags var webshoppen og jeg kørt en tur til Holstebro til et lokalt scraparrangement, hvor jeg var inviteret til at komme og give lidt tips og tricks omkring 'lag-på-lag' stemplerne, embossing og MISTI. Hånden på hjertet, så var jeg faktisk en smule 'bekymret' for, om jeg kunne lære denne flok dygtige scrappere noget overhovedet. Det gik heldigvis godt og jeg har elsket at se alle de kort, der efterfølgende er blevet lagt på både Facebook, Instagram og hér i blogverdenen med inspiration og teknikker fra dagen.


Blomsten på billedet er én af de blomster, jeg lavede under demo'en i lørdags.
Pointen var i dette tilfælde at vise, at selvom der til dette blomsterstempelsæt er 4 stempler til at lave den smukkeste pæon, så behøver man ikke at bruge alle fire ad gangen. Man kan mikse på kryds og på tværs og dermed skab vidt forskellige udtryk i en hel buket med ét og samme stempelsæt.
(Nu ærger jeg mig faktisk lidt over, at jeg til dette indlæg ikke har taget billeder af de forskellige muligheder, vi legede med. Any way,- det laver jeg til et andet indlæg ;-)).

På denne blomst har jeg udeladt den massive baggrund, og udelukkende arbejdet med de to detaljestempler samt outline-stemplet (omridset), som jeg har givet en gang guldembossing.


Materialeliste:

Die sæt med de smukkeste udskæringsmuligheder og -kombinationer.
Stempelsæt med pæoner.
Die sæt til udstansning af de stemplede blomster og blade.
Stempelsværter til blomsterne.
Stempelsværter til baggrunden.
Guldfarvet embossingpulver.
Hvidt embossingpulver.
Sort karton.
MEGA lækkert stempelsæt, hvor teksten 'Congratulations' er hentet fra.
Die sæt til udstansning af 'banner'.
Det elskede 'splatterstempel' (som jeg næsten altid kan finde plads til, når jeg laver et kort ;-) ).
Hjemmegjorte enamel dots lavet med Enamel Accents ('duttet ud' på et glat plastikunderlag).



Med ønsket om en rigtig dejlig fredag.
Kærlig hilsen Anette

torsdag den 10. november 2016

Tags/kort i rosa toner


De sidste par uger er der dukket flere juleprojekter/-dekorationer op i rosa toner. Jeg har igen ladet mig inspirere og har lavet disse tre tags/kort.

For nemheds skyld har jeg lavet en materialeliste under hvert tag/kort ;-)


Tag-die fra Crealies (ikke i shoppen endnu - men er sættet, et nummer mindre end dette her.).
Bånd fra gemmerne.


Kraftkarton (udstansningen fra ovenviste tag).
Tag-die fra Crealies (dette sæt ER i shoppen ;-) ).
Splatter stempel.
Guldfarvet embossingpulver.
Stempel fra Studio Light med lag-på-lag kransen fra mit foregående indlæg.
Altenew stempelsværte er anvendt (Memento vil også kunne bruges).
Farverne Frosty Pink, Rouge og Evening Gray fra Mini Cubes sættene Red Cosmos, Red Sunset og Warm Gray er anvendt.
Tekststempel fra Studio Light fra sæt med flere juletekster.
Jet Black fra Archival Ink er anvendt til teksten.
Hampesnøre fra gemmerne.


Tag -die som anvendt ovenfor.
Embossingfolderen med snevejr er fra Crafter's Companion.
Teksterne er fra Altenew.
Sværterne er Memento farverne 'Desert Sand' og 'Toffee Crunch'.
Toffee Crunch er anvendt på alle teksterne. Desert Sand er kun anvendt i bunden for at give en fade-effekt. Altså så det er mørkest i bunden og lysest i toppen.
De fine sløjfer er også fra Altenew.
Farverne er lavet med Frosty Pink og Evening Gray fra Mini Cubes sættene Red Cosmos og Warm Gray.
Perle og sløjfe fra gemmerne.

Alle stemplinger er foretaget med MISTI.

Herunder lidt flere billeder af tags'ene.



Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette


tirsdag den 8. november 2016

Stemplet julekrans med lag-på-lag teknik


Stempling af motiver med 'lag-på-lag' teknikken er blevet vældig populært, og der er efterhånden kommet en del producenter på banen med stempler til den slags. Senest er hollandske Studio Light kommet med nogle sæt. Jeg har valgt at tage et par af dem hjem til webshoppen, og et af sættene har jeg leget med på dette kort.

På Facebook viste jeg i fredags en lille trin-for-trin tilblivelse af netop det viste kort. Du finder billederne lige her.

Materialelisten er følgende:

Kvadratiske hvide kort m/kuverter.
Stempelsæt m/krans (ikke alle stemplerne til kransen er anvendt på kortet).
Stempelsæt m/juletekster.
Altenew mini cubes i blå toner (se farverne på Facebook).
Altenew mini cubes i grønne toner (se farverne på Facebook).
Archival ink i Jet Black.
Det hele har ladet sig gøre vha. af MISTI.

Herunder lidt flere billeder af kortet.




Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette

mandag den 7. november 2016

JOY to the world - og en abstrakt baggrund



Jeg er fuldstændig VILD med dette baggrundsstempel fra My Favorite Things.
Det måler 14½x14½cm. og er fyldt med en masse lækre trekanter i alverdens størrelser og vinkler.
Perfekt at farvelægge helt eller delvist - montere på en træplade og hænge op som et lille stykke personligt kunst. Eller som hér, anvendt som baggrund på et kort til et fint og simpelt statement: JOY to the world! På kortet er motivet heat embosset med guldfarvet embossingpulver. Længere nede i dette indlæg har jeg anvendt det på et tag, hvor motivet er heat embosset med hvidt embossingpulver.
'To the world' er efterfølgende stanset ud med die fra dette Lawn Fawn sæt.
Den sorte karton er den fine Linnen.

Herunder lidt flere billeder af både kort og tag.





Med ønsket om en rigtig dejlig mandag aften.
Kærlig hilsen Anette