Congratulations - stemplet pæon med guldembosset outline


I lørdags var webshoppen og jeg kørt en tur til Holstebro til et lokalt scraparrangement, hvor jeg var inviteret til at komme og give lidt tips og tricks omkring 'lag-på-lag' stemplerne, embossing og MISTI. Hånden på hjertet, så var jeg faktisk en smule 'bekymret' for, om jeg kunne lære denne flok dygtige scrappere noget overhovedet. Det gik heldigvis godt og jeg har elsket at se alle de kort, der efterfølgende er blevet lagt på både Facebook, Instagram og hér i blogverdenen med inspiration og teknikker fra dagen.


Blomsten på billedet er én af de blomster, jeg lavede under demo'en i lørdags.
Pointen var i dette tilfælde at vise, at selvom der til dette blomsterstempelsæt er 4 stempler til at lave den smukkeste pæon, så behøver man ikke at bruge alle fire ad gangen. Man kan mikse på kryds og på tværs og dermed skab vidt forskellige udtryk i en hel buket med ét og samme stempelsæt.
(Nu ærger jeg mig faktisk lidt over, at jeg til dette indlæg ikke har taget billeder af de forskellige muligheder, vi legede med. Any way,- det laver jeg til et andet indlæg ;-)).

På denne blomst har jeg udeladt den massive baggrund, og udelukkende arbejdet med de to detaljestempler samt outline-stemplet (omridset), som jeg har givet en gang guldembossing.


Materialeliste:

Die sæt med de smukkeste udskæringsmuligheder og -kombinationer.
Stempelsæt med pæoner.
Die sæt til udstansning af de stemplede blomster og blade.
Stempelsværter til blomsterne.
Stempelsværter til baggrunden.
Guldfarvet embossingpulver.
Hvidt embossingpulver.
Sort karton.
MEGA lækkert stempelsæt, hvor teksten 'Congratulations' er hentet fra.
Die sæt til udstansning af 'banner'.
Det elskede 'splatterstempel' (som jeg næsten altid kan finde plads til, når jeg laver et kort ;-) ).
Hjemmegjorte enamel dots lavet med Enamel Accents ('duttet ud' på et glat plastikunderlag).



Med ønsket om en rigtig dejlig fredag.
Kærlig hilsen Anette

Kommentarer

  1. Rigtig flot og lækkert kort....og uha, vi har været utrolig glade for alt det du har lært os...så en stor tak for det ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange TAK søde Jette.
      Det er så dejligt at høre...TAK :-).
      Dejlig weekend til dig.
      Knus, Anette

      Slet
  2. Det er så smukt et kort
    hyggeligt at besøge dig idag :-)

    God weekend, knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange TAK Lissy :-)
      Og hvor var det dejligt, I kom ind forbi. Tak for det.
      Ha' en dejlig fredag.
      Knus, Anette

      Slet
  3. Hvor er det flot - og gad godt et kursus med dig øv der er så langt

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange TAK Heidi.
      Jamen, det ku' da også bare være SÅ hyggeligt.
      Så må vi lave en opredning til dig :-).
      Kh. Anette

      Slet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.