torsdag den 10. december 2015

Flere julekort

Så er der lavet flere julekort og denne gang fik jeg også taget et par billeder af dem ;-).
I den sidste lange tid har jeg været en skovl til at få opdateret med billeder og indlæg hér på bloggen. I stedet havner produktionerne oftest på Instagram, som jo er et hurtigt medie lige at 'smide' et par billeder på.

Kortene, jeg har lavet, har været supernemme at lave.

Kortbasen er færdiglavet og kan købes til fornuftige penge lige hér (der hører kuverter til).
Stempelsættet er jeg vild med. MamaElephant kan noget med deres skrifttyper, så selv den mest simpel tekst ser lækker ud. Farven er 'Watering can'. Trængte til at bruge noget andet end 'Jet black' eller 'Potting soil' (som begge er ABSOLUT lækre farver og nogle af mine favoritter).

Pynten til de tre kort er forskellig.
Kristtjørnen er en punch fra X-Cut.
Halvperlerne, de uundværlige fra Heidis Kreative Hule.
Stjernene er fra Memory Box. Papiret er guldembosset og efterfølgende brugt som 'guldpapir' til stjernerne.
De røde hjerter er lavet med en die fra MamaElephant fik jeg foræret som værtindegave af en sød Instagram-krea-date.
- Jeg synes, det er så hyggeligt med de venskaber, der opstår på tværs af byskilte og broer, når man bevæger sig rundt på de sociale medier. Og på Instagram har jeg knyttet flere venskaber, da vi deler den samme interesse for krea-hygge. For et par måneder siden var jeg således i Skive og besøge Hanne. Vi gik super godt i spænd (det er jo altid spændende, om man liiiiige falder i hak) og hun har siden været på besøg hos mig og min familie hér i Herning. Og da hun var hér, havde hun altså denne fine lille die med.

Nå, men herunder lidt billeder af de tre simple julekort.








Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette

tirsdag den 8. december 2015

Julekort med stjerner og 'baglomme'


Hvert år har jeg fornøjelsen af at lave de julekort, min gode husbond bruger at vedlægge årets julegaver til sine kunder. I år ser de ud som på billederne her.

På forsiden er der udstanset en stjerne-cirkel. I center er der med sort sværte stemplet en juletekst.
I indlægget er der printet en personlig hilsen til den enkelte kunde.
På omslagets bagside er der inderst lavet en lille 'baglomme', hvor der er plads til visitkortet.
Kortets mål er ca. 10½x10½cm.

Herunder lidt billeder af kortet.






Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette