lørdag den 28. november 2015

DT-dag hos Heidis Kreative Hule - Snefnug og doilies

Så er det atter DT-dag hos Heidis Kreative Hule.
Det er for alvor blevet mørkt og koldt, og vi hygger os mere indendøre. Jeg har derfor fået lyst til at lave denne lille 'hyggespreder' herhjemme. Den er ikke speciel julet, så den kan såmænd også sagtens stå julen over.
...Og så er den nem at lave! Lige hvad jeg kan li'. Jeg er nemlig stor tilhænger af konceptet 'smart-i-en-fart' ;o).

Jeg har stanset 3 forskellige snefnug ud samt 2 forskellige doilies. Kartonen er hvid majestic, så det også skinner lidt ekstra. For at give indtryk af, at sneen ligeså stille daler, har jeg brugt transparent tråd til mine ophæng.
Alle er de hængt på 2 troldegrene, der også lige har fået snoet 2 små lyskæder omkring. Som pynt har jeg fundet et par kogler fra sidste års julekasse.

Har du lyst til at bruge idéen, så finder du smukke snefnug hér og de anvendte doilies hér. Der er mange andre doilies at vælge imellem hérHér finder du masser af lækkert karton. Vil du give det en tand ekstra på glitter, kan du evt. smøre noget af glitter på.

Herunder lidt stemningsbilleder.






Og en nysgerrig Thomas, der lige skulle tjekke ud, hvad det var for noget tingel-tangel, der var blevet sat frem i 'hans hus' ;o)










Det var en ordentlig gang billede-spam. Jeg håber dog, I er blevet inspireret og har lyst til at komme igang i jeres krea-huler rundt omkring.

Med ønsket om en helt fantastisk lørdag.
Kærlig hilsen Anette

tirsdag den 24. november 2015

DT-dag hos Heidis Kreative Hule


Idag er det DT-dag hos Heidis Kreative Hule.

Så er julen lige straks om hjørnet. I den kommende weekend har vi 1. søndag i advent. I den forbindelse har jeg lavet et forslag til en adventspakke (-kalender).

Udgangspunktet er et stykke A4 papir, som er limet sammen på de to korte sider med powertape.
Efterfølgende lukket sammen i den ene ende, så den første samling er i midten på bagsiden.
Når denne ende har tørret op (det tager ikke så lang tid med denne lim) limes den anden ende sammen, så æsken/gaveposen minder lidt om et gammeldags trekantet bolsche i sin form.

- Jeg håber, forklaringen giver mening, når man ser billederne af den færdige adventspakke herunder.



Foruden lim og powertape har jeg brugt følgende varer fra shoppen:

Grene-thinlits dies fra Tim Holtz.
Cirkler med stikninger fra My Favorite Things/Die-Namics. Er ikke i shoppen p.t. Disse kan evt. bruges i stedet for.
Peek-a-boo dies fra My Favourite Things/Die-Namics.
Rektangler med stikninger fra My Favorite Things/Die-Namics.
Halvperler i sortimentsæske.
Guldfarvet embossingpulver (stor flade pulverembosset på karton og har efterfølgende stanset grene ud).

Herunder lidt forskellige billeder af adventspakken.

Som baggrundseffekt er der anvendt noget chunky embossingpulver.

Hér kan det bedre anes, at grenene er stanset ud i guldembosset karton. Jeg synes, det giver en lækker effekt.

På den grønne gren kan det lige fornemmes, at hele adventspakken til allersidst har fået nogle pust med hjemmeblandet mist (Perfect Pearls og vand). Det er jo ved at være jul og det hele må godt glimte lidt ;-)






Stemplet er fra MamaElephant og sværten er Potting Soil fra Archival Ink.


Jeg (og min familie) snakker allerede nu om, hvor meget vi glæder os til juletiden og ikke mindst juleferien, hvor vi bare skal slappe af og nyde tiden og hinanden...skøøøønt! På søndag pynter vi op, og SÅ er vi igang :o).

Jeg håber, at adventspakken i dette indlæg har givet lidt inspiration til en lidt anderledes gaveindpakning.

Vi ses på bloggen igen på lørdag. Ha' nogle dejlige dage.
De kærligste hilsner, Anette



søndag den 8. november 2015

Crazy Birds i glas og ramme


Sidste weekend var jeg så heldig at få lov at være i selskab med en masse kreative piger. Temaet var 'Crazy Birds'. Da disse finurlige pipper kom frem tidligere på året, syntes jeg både de var 'smågrimme' og mærkelige at se på. Men nu er jeg altså også hoppet med på denne bølge af Crazy Birds fra Tim Holtz, som jeg (NU) synes er både sjove, skæve, skøre, kære og nogle herlige små 'personligheder'.

Ane - som har denne blog - havde inviteret interesserede på kursus, hvor hun ville vise, hvordan hun laver sine meget farverige baggrunde og farvelægger pipperne.
Jeg havde aldrig tidligere prøvet at lave dem, og blev måske en lille smule farveforskrækket, da jeg endelig skulle igang ;-).
Så herunder er mine allerførste Crazy Birds i lidt mere neutrale udgaver end hvad resten af gruppen fik lavet (hvilke iøvrigt var rigtig, rigtig flotte og som kan ses på linket til Ane's blog længere oppe).





Herunder nogle ENDNU mere neutrale pipper, som jeg også fik lavet samme dag. De er bare helt enkle og stemplet på kvistkarton.

 


Nu har jeg efterfølgende fået mit eget sæt stempler og dies med Crazy Birds, så jeg vil ikke udelukke, at der kunne dukke flere varianter op hér på bloggen og på Instagram ;-)

Iøvrig kommer der hér 'lidt' blær: Jeg postede mine pipper på Instragram tirsdag aften, onsdag morgen havde www.simonsaysstamp.com liket min post (dét gjorde mig glad) og efterfølgende repostet mit billede på deres profil (det gjorde mig endnu mere glad...og stolt!). Det afstedkom 754 likes på deres profil og 22 nye følgere på min. Håber ikke, Janteloven hér kommer i brug. Men hvor er det FEDT, når andre kan li', hvad man laver. Og når der indimellem popper et like frem fra sådan nogen som dem, så vokser jeg altså med flere centimeter i mit lille krea-hoved ;-).

Alle rammer i dette indlæg er fra Søstrene Grene.

Med ønsket om en rigtig dejlig søndag aften.
Kærlig hilsen Anette