tirsdag den 29. september 2015

DT-dag hos Heidis Kreative Hule - nemt bordkort/servietring


Så har jeg atter fornøjelsen af at have DT-dag hos Heidis Kreative Hule.

Jeg er så småt startet med at lave juleting og inden længe er de første julekomsammener også i fuld gang. Jeg har derfor valgt at lave et  nemt bordkort/fin servietring, som emmer en smule af jul.

Basen er min sædvanlige råhvide karton skåret i en strimmel (20 cm lang og 2 cm bred) og hæftet med dobbeltklæbende tape.

Selve navne tag'et er stanset ud med die fra dette sæt. Navnet er bare skrevet med tynd sort tusch (den gelpen, jeg har linket til kan være et rigtig fint alternativ). Grangrenen er stanset ud med denne fine die fra IO stamps. Snefnuggene er fra hhv. Memory Box og DoCrafts. Halvperlerne er fra min uundværlige sortimentsæske.

Det hele er blevet mistet med en hjemmegjort blanding af Perfect Pearls (den viste blå-grønne udgave af Perfect Pearls er ikke den anvendte) og vand. Et medie jeg blev introduceret for på en kreaweekend for nogle uger siden. Det giver sådan liiiige det sidste pift, og jeg er ikke i tvivl om, at mange af mine julekort skal have et sprøjt med denne blanding i år ;-).

Det limegrønne og isblå karton er fra restekassen.

Herunder kan du se, hvad jeg har brugt.


Og så lige nogle billeder af den.


 



På billedet herunder er det muligt at fornemme effekten af misten, der er sprøjtet på.


Vi ses igen på lørdag, hvor jeg viser et glad fødselsdagskort.

Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette

onsdag den 9. september 2015

De første julekort er blevet lavet...


Det er onsdag, jeg har en fridag og har nydt nogle timer i krearummet, hvor der bl.a. er blevet lavet bryllupskort og julekort. Bryllupskortet kommer dog på bloggen i et andet indlæg ;-).
Jeg skriver ikke så meget idag - viser bare billeder, som jeg synes er blevet så fine i den smukke efterårssol, der har skinnet siden imorges...Bliver helt glad indeni!





Har denne gang leget lidt med at 'dresse' mit kort med ting og sager, der matcher i farverne. Det var lidt sjovt og derfor ekstra billede-detalje-spam idag ;-).






Med ønsket om en smuk onsdag.
Kærlig hilsen Anette

onsdag den 2. september 2015

ATC kort (Artist Trading Cards)


Jeg har deltaget i en hyggelig begivenhed på facebook, hvor man skulle lave 4 ATC's. Ingen krav om tema, materialevalg, farver eller brands. Deadline for afsendelse til koordinatoren var 1. september 2015, så nu går vi alle spændt og venter på at se de fine, flotte og helt sikkert meget forskellige ATC, vi modtager med posten i løbet af næste uge.

Alle mine kort er forskellige, og dog alligevel meget ens.

 

 

Materialelisten er denne gang alenlang og er derfor undladt. Men jeg vil helt sikkert gerne svare, hvis nogle skulle have interesse i at vide, hvad der har været brugt på et bestemt kort. Håber, det er ok ;-).

Ens for dem alle er kraft kartonen, som baggrund. De er alle stanset ud med ATC Bigz die fra Sizzix. Ens er også stempelfarverne (Potting Soil, Jet Black og Frayed Burlap). Motivstemplerne (de brune) i venstre side er alle lavet med stempler fra KaiserCraft. Den distressede baggrund er lavet med thinlits dies fra Sizzix, hvor jeg har brugt udstansningerne som stencils.
Den 'syede' cirkel er pulverembosset med Versa Mark watermark stamp og Detail Gold fra Stampendous.
Alle tekster er stempeltryk fra Dylusions, som efterfølgende er klippet ud og limet på.
Det diffuse hjerte er stanset ud med thinlits die fra Sizzix på forskelligt restkarton.
Alle tekststempler (med sort) i højre side er alle forskellige (Panduro Hobby,  Bo Bunny og KaiserCraft).

Herunder lidt 'skrå' billeder af kortene, så guldembossingen bedre ses.





Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette

DT-bidrag til udfordring #102 hos Card and Scrap


Så er der atter en ny udfordring ude hos Card and Scrap. Denne gang er temaet 'Brug blomster'.
Mit bidrag denne gang er et kort i A6 størrelse. Et format jeg ikke plejer at lave kort i.

Det mønstrede karton er fra Maja Designs nye serie, Summer Crush, som jeg har forelsket mig i.
Kartonen er blevet embosset med Splatter stempel, Versa Marks watermark ink og Detailed Gold embossingpulver fra Stampendous. Kanterne er revet med Edge Scraper fra Panduro Hobby. Efterfølgende har de fået en omgang med Frayed Burlap.

'Hello' er udstanset i et større stykke karton, som jeg har pulverembosset med ovenstående (watermark ink og embossingpulver) og efterfølgende stanset diverse tekster, sommerfugle osv. i som jeg ofte anvender som detaljer. Die'en er fra Mama Elephant.

Den ornamenterede cirkel er cut-outs i pap naturfarvet pap fra én af vores søde sponsorer, Wycinanka. Alle kanter på cirklen er distresset med Walnut Stain.

Blomsterne er fra Panduro Hobby. De har alle fået en omgang med min Wink of Stella brush (clear), som jeg synes er rigtig god til lige at give et ekstra pift.
To af blomsterne har fået et perlemorshjerte i midten for at give kortet et lidt romantisk præg.

Herunder lidt detaljer af kortet, som også er mit sidste i denne omgang for Card and Scrap.
Jeg har i længere tid forsømt mine søde gæster hér på bloggen. Både med kommentarer og nye og inspirerende indlæg...og ikke mindst besøg rundt hos alle jer, der er så søde at kigge inden for hos mig.







Med ønsket om en rigtig dejlig onsdag.
Kærlig hilsen Anette