lørdag den 31. maj 2014

You make me smile - Kortudfordring i maj - Heidis Kreative Hule


Så blev der endnu engang lavet et kort til de månedlige kortudfordringer hos Heidis Kreative Hule. Du kan også nå at være med. Indsendelsesfristen udløber først iaften kl. 23:59.

Skitsen så sådan ud:
Mit kort ser sådan ud:

Jeg har - som det kan ses - tilladt mig at dreje skitsen en kvart omgang med uret.

Alle papirer er fra gemmerne (en skøn blanding af My Minds Eye, We Are Memory Keepers samt diverse løse ark). Til gengæld er alle de anvendte dies spritnye (næsten da). Blomster og bannere er fra Cheery Lynn. Ovalen med blomsterkant er fra Wild Rose Studio. Ovalen med stemplet på er fra Sizzix. Stemplet er fra Verve Stamps. Sværten, de lyseblå halvperler og brads er fra Panduro Hobby.

 
Blomsterdie'en finder du hér.

 
Ovalen med blomsterkant er denne hér. Men den er købt hos Kølkær Stof & Hobby i Hammerum.
Sizzix ovalen med teksten er købt hér.
Stemplet er herfra.

 
Bannerdies'ene finder du hér.

Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette

fredag den 30. maj 2014

Bare en dejlig dag


Igår var bare en dejlig dag! Det er alle de andre dage nu også. Men dagen igår var bare sådan en 'Aaaaahhh dag'. Alle havde fri - ikke noget vækkeur, ikke de store planer og solen skinnede flot hele dagen.

Jeg har for noget tid siden meldt mig til 'Stafet for livet' i Herning til august og håber, at jeg på dét tidspunkt vil være i stand til at løbe ca. 10km på 1 time. Men det kommer jo ikke af sig selv, så om formiddagen var jeg afsted på en lille tur.

Peter skulle om morgenen ud at kigge til sommerhuset, som lige nu er strippet for gulv efter vandskaden, som stormen Bodil trak med sig i december :o(. Amalie og Theis havde hver en legeaftale, og så var jeg jo 'lige pludselig' alene hjemme og kunne hoppe ind i krea-værelset :o).

Jeg fik opdateret mit profilbillede på bloggen samt oplysningerne i min profil.
Sådan ser jeg ud idag (eller rettere: igår).


Mere grå i lokkerne end mine børn synes er klædeligt. Men mit hår vokser så hurtigt, at jeg ville skulle farve det oftere, end jeg ville bryde mig om. Så nu er jeg på vej mod 'basic grey' :o).

Hen på eftermiddagen så jeg på facebook, hvor jeg bl.a. følger 'CardMaker', at de havde valgt at poste min hårbøjle i krympeplast, som jeg lavede tidligere på måneden. Jeg blev noget så stolt og super glad, og synes da heller ikke, I skal snydes for 'publiceringen' ;o)


Endeligt nåede jeg at gøre klar til 'samlebåndsarbejdet' af nogle kombinerede bord- og menukort til et sølvbryllup, som jeg er ved at lave for en tidligere kollega (84 stk.).


De er 3-fløjet og indeholder velkomstsang, menu og velbekommesang. De måler 10x10cm, når de er lukket. De lukkes med et mavebælte, hvor er der er sat en navnelabel på.


Til aftensmaden var vi alle 4 samlet igen. Alle havde på forskellig vis hygget sig med stort og småt, og 'bare haft en dejlig dag'...herligt!

Med ønsket om en rigtig dejlig fredag.
Kærlig hilsen Anette

fredag den 23. maj 2014

Tagskort/flaskekort


I eftermiddags har vi været til reception og havde i den forbindelse en vingave med (eller rettere: portvin. Hér i huset er vi nemlig vilde med portvin, og kan godt lide at give det i gave. Også fordi rødvinsgaver ofte er temmelig godt repræsenteret på et gavebord).
Nå, anyway - vi skulle faktisk give to portvinsgaver,- så jeg lavede derfor to tagskort/flaskekort.

Kortene er stanset ud med framelits fra Sizzix. Det samme gælder banneret og stemplet 'Congratulations'. Fiskenettet er fra Die-Namics. Den lille cirkel i toppen af tags'ene er punchet med denne lille cirkelpunch. Det brune krakeleringsmønstre på tag'en til venstre er lavet med stempel fra KaiserCraft og Distress Ink 'Walnut stain'. Det samme mønster og samme sværte er stemplet henover fiskenettet, som er klippet til. 'Congratulations' er sværtet med 'Dark bark' fra Panduro Hobby.
Alle kanter er sværtet med 'Walnut stain'. Sløjferne er seam binding, som er blevet sværtet med 'Frayed burlap' og mistet med vand og efterfølgende krøllet sammen og tørret med varmepistol.






Med ønsket om en rigtig dejlig fredag aften.
Kærlig hilsen Anette

torsdag den 22. maj 2014

Konfirmationstelegrammer og tilhørende smykkeæsker

I weekenden lavede jeg disse konfirmationstelegrammer med tilhørende smykkeæsker.
Kortet har jeg efterhånden lavet nogle gange. Du kan bl.a. se det hér, hér og hér i forskellige udformninger.

Det guldfarvede karton er fra Søstren Grene. Det mønstrede papir er købt hos Kølkær Stof og Hobby i Hammerum (Felictas Design, Colors of Melon, 15x15cm, 200gr).
Sommerfuglene er stanset ud med dies fra Memory Box (lille og stor). Det samme gælder snirklen på æskerne, som dog er købt privat. Banner og 'Congratulations' er fra Sizzix.




Teksten har jeg hentet fra ét af mine stempler og i stedet for printet den direkte på det karton, kortet er foldet i.

 
'Congratulations' er stemplet med guldsværte og efterfølgende embosset med guldpulver og varmepistol.


 
Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette

lørdag den 17. maj 2014

Konfirmationstelegram - Today is your day!

 
Imorgen bliver Line konfirmeret, og hun er modtageren af dette konfirmationstelegram. Kortet er lavet efter samme skabelon, som jeg tidligere har vist hér, og hér.

 
Papiret er fra en Panduro Hobby blok, der passende nok hedder 'Teenage life' :o).
Blomsterne er lavet med punches fra Nellie Snellen (Jumbo og Medium er anvendt) samt halvperler fra en sortimentsæske. Blomsterne er sværtet med 'Milled lavender'.
Stemplet er fra KaiserCraft, og har foruden den sorte sværte fået en omgang med sort embossingpulver og en varmepistol.
Selve labelen er stanset ud med dies-sæt fra Taylored Expressions.
'Fiskenettet' i sølv er fra Die-Namics.

 
I midten er der plads til at stikke gavekort eller pengesedler i. Til højre på flappen kan der skrives en kærlig hilsen.


 
Hér kan det bedre ses, at stemplet er blevet embosset med pulver og varmepistol. Det giver sådan en flot lak-finish.
 
Med ønsket om en rigtig dejlig søndag.
Kærlig hilsen Anette

DT-dag hos Heidis Kreative Hule - Gate-fold card - Bryllupskort (telegram eller invitation)


Idag er det DT-dag hos Heidis Kreative Hule.
Jeg har lavet et bryllupskort, som fint vil kunne bruge både som telegram eller invitation.
Hop over og se mere - Vi ses!

Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette

onsdag den 14. maj 2014

Hårbøjle med pynt af krympeplast (der ikke er krympet)


Da Amalie var lille brugte hun tit hårbøjler, og jeg har i tidens løb lavet rigtig mange forskellige af dem. Jeg har stadig et hav af ubrugte bøjler liggende og fik lige lyst til at lave en idag.

Alt er stanset ud i hvidt krympeplast. Men det har ikke været en tur i ovnen, som man plejer at gøre med krympeplasten. Det er bare limet på, som det er ;o).

Jeg har brugt blomsterpunches fra Nellie Snellen (alle 3 størrelser er anvendt), blad dies fra Sizzix, flourish fra Cheery Lynn samt halvperler fra denne sortimentsæske.
Det hele er monteret med dobbeltklæbende powertape. Hårbøjlen og krympeplasten er fra Panduro Hobby.



Ja, ja,- opsætningen hér matcher ikke ligefrem hinanden. Men da Amalie lige nu er i skole og jeg ikke lige kunne få det til at fungere med en 'selfie', blev det altså skolæsten*) hér, der duede for mig ;o).
*) Markwaldorf er absolut et besøg værd! Det er én af mine søde, søde ex-kollegaer fra BoConcept, der har denne shop.

Med ønsket om en rigtig dejlig onsdag.
Kærlig hilsen Anette



tirsdag den 13. maj 2014

DT-dag hos Heidis Kreative Hule - Foldet tagkort

 
Idag er det DT-dag hos Heidis Kreative Hule.
Jeg har lavet et par tagkort m/'indlagt' gavekort.
Hop over og se mere.


Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette

lørdag den 3. maj 2014

Uglekort - 'Smart-i-en-fart-kort'


Jeg  E L S K E R  når noget kan være 'smart-i-en-fart'. Det var tilfældet med dette kort, som lige skulle bruges sådan tju-hej!

Selve kortbasen er lavet med kort fra dette sæt.
Uglen er lavet med denne Sizzix-die.
Papiret er fra 'Quality papers' (15x15cm, PP SL 03 står der).

Rulleøjnene er fra Søstrene Grene, som vi er så heldige at have i Herning.
Der følger godt nok et næb med i denne die, men jeg synes i dette tilfælde, at hjertet var sødere at bruge som næb. Det står jo heldigvis én frit for ;o).
 
Banneret er lavet med et 'stamp'n punch' sæt fra Stampin Up.
Sværten er 'Dark bark' fra Panduro Hobby.
 
Selve uglens kanter og vingerne har fået en omgang sværte med 'Frayed burlap'.
 
Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag aften.
Kærlig hilsen Anette

fredag den 2. maj 2014

Giveaway - deltag og vær med i lodtrækningen


Det er weekend og det skal fejres!
I den anledning har jeg som noget helt nyt valgt at lave denne lille giveaway.
Det eneste du skal gøre er at like - og meget gerne også dele - min facebookside, så er du automatisk med i lodtrækningen om disse frisklavede øreringe, som jeg har kreeret denne fredag eftermiddag :o).

Materialer:
Ørekrog, vedhæng og perlestav: Forgyldt 925 sterlingsølv.
Perle: Råhvid ferskvandsperle (H6xB7mm).

Øreringenes længde er ca. 3cm.

Lodtrækningen foretages mandag aften kl. 19:00 blandt alle, der synes godt om 'Happymade - Blog med kreative idéer og hyggelige sysler'.

Med ønsket om en rigtig dejlig weekend.
Kærlig hilsen Anette