søndag den 29. september 2013

NU begynder det at dufte lidt af jul...


er årets første juleting lavet: Et par tags kort og en lille gaveæske.


Gaveæsken er lavet med skabelon fra Sizzix. Det gråblå papir er fra en skøn blok fra My Minds Eye. Kanten er punched med en border punch fra Fiskars. Alle kanter samt teksten er sværtet med 'Walnut stain'. 'Happy holly-days' stemplet er fra Verve Stamps. Det samme er den stemplede julekugle. Den lille kristtjørn er lavet med en X-cut punch, som embosser samtidig med at den puncher. Halvperlerne er fra en skøn lille sortimentsæske. Den lille tag er lavet med en punch, der laver 3 forskellige størrelser på én gang.


De to tags kort er lavet med skabelon fra Sizzix. Det mønstrede karton er fra en skøn lille juleblok fra Maja Design. Kanten er punched med hjørnepunch. Alle kanter er sværtet med 'Frayed burlap'. Teksten 'Have a holly jolly Christmas' er ligeledes fra Verve Stamps og stemplet med 'Walnut stain'. Det samme er julekuglen. Gran grenen er stanset ud med skabelon fra Marianne Design.





Med ønsket om en rigtig dejlig søndag.
Kærlig hilsen Anette

torsdag den 19. september 2013

Thanks for all you do - Heidis Kreative Hule - Kortudfordring i september


Så er der lavet endnu et kort til en ny udfordring - denne gang hos Heidis Kreative Hule.

Skitsen så således ud:


Denne gang var der også et tema, nemlig 'Efterår'. Det var oplagt at gå over i de brune og brændte orange farver. Men det gjorde jeg - som du kan se - ikke ;o). I stedet valgte jeg nogle æblegrønne, petrolblå, brune og olivengrønne farver. Tanken, der ledte mig derhen, var synet af genboens to æbletræer, der lige nu strutter af flotte, røde æbler! Hmmm, jamen, når genboens æbler er røde, hvordan hænger det så sammen med valget af farver i den valgte skala? Tjoh, den ene tanke om æbler tog bare den anden. Og æbler fås jo i forskellige grønne nuancer. Og æbler kan bl.a. høstes i efteråret. Så på dén snirklede måde, gav det hele mening...for mig ihvertfald ;o).
 
Desuden har jeg taget mig 'den kunstneriske frihed' at vende skitsen en kvart omgang.
 
Og sådan ser kortet ud:
 
 
Når skitsen er vendt en kvart omgang og stillet op ved siden af mit kort, kan man godt se sammenhængen i layoutet, ikke?
 
Stemplet er sådan en 'tak-fordi-du-handlede-hos-os'-ting fra Verve Stamps. Et fint lille stempel, som jeg synes er super skønt. Rigtig fin tekst, som er flot sat op. Størrelsesmæssigt anvendelig på mange forskellige størrelser kort. Sværten er (den sædvanlige) 'Walnut Stain'. Den lille cirkel og den yderste cirkel med blondemønster er købt hos Kølkær Stof & Hobby i Hammerum, men kan bl.a. fås hér. Den midterste cirkel er lavet med en Fiskars håndpunch, som desværre ikke kan skaffes mere. Det blå-grønne mønstrede papir er fra den  L Æ K R E S T E  blok, jeg længe har haft. Se den lige hér. Det prikkede er købt samme sted,- Sorry, jeg købte det sidste, de havde. Men det kan sikkert købes andre steder. Det hedder 'Good day Sunshine - Sherry' fra We R Memory Keepers.

Den lille snirkel fra Memory Box er købt hér.

 


Med ønsket om en dejlig torsdag aften (og en god æblehøst...smiler).
Kærlig hilsen Anette

onsdag den 18. september 2013

Everything is going to be okay...


Kortet er lavet til en udfordring hos Anjas Kreative Verden.

Skitsen ser således ud:


Og sådan ser kortet ud:


Igen er papirene hentet fra kassen med rester, så det er jo herligt at få brugt noget af (alt) det.

Snirklerne er fra Cheery Lynn. Blomsterne er Nellie Snellen punches (alle tre størrelser er brugt). Halvperlerne er fra en æske med forskellige størrelser i. Blomsterne er først sværtet med 'Old Paper' og dernæst 'Walnut Stain' i kanterne. Alle kanter er ligeledes sværtet med 'Walnut Stain'. Stemplet er fra Verve Stamps. Sværten er 'Walnut Stain'.

 




Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette
 

tirsdag den 17. september 2013

DIY - Nemme lommekort med lidt pynt


Jeg har lavet to forskellige kort, der i princippet er lavet ud fra den samme skabelon, men alligevel har forskellige udtryk og muligheder for anvendelse.

De er begge lette at lave, da der udelukkende er lige linier, som ikke kræver en masse specielle redskaber. Det samlede mål er 9x9cm for det lille kvadratiske og 9x18cm for det aflange.


Det lille kvadratiske kort er fint til en hurtig hilsen. Og til dig, der har kigget med på bloggen for nylig, vil du kunne genkende lommekortet, hvor det har været anvendt indeni et andet kort.
Ellers så se bare hér og hér.

Det aflange kort kan fint bruges som en slags gavekort.
 
Det lille kvadratiske kort 
Du skal bruge:
  • Karton
  • Dobbeltklæbende tape
  • Falseben eller strikkepind
  • Skæremaskine eller kniv og lineal
  • Diverse pynt (hér har jeg valgt tekststempel, sværte og mønstret karton)
 
DIY'en på begge kort.
 
Lommen og kortet er hér skåret ud.
 
Og da kortet skal have lidt pynt, også indvendigt, er alle dele klargjort og linet op, inden det samles. Alle kanter er sværtet med 'Walnut Stain'. Èn af mine favoritfarver, og så passer den så godt til 'chokolade-teksten' ;o)
 
Baggrunden er monteret i lommens midte.
 
Kortet er samlet og alle dele monteret.
 
Det mønstrede karton, tekststempel og sværte er altsammen fra Heidis Kreative Hule. Cirklen med bølgekant er en Spellbinders. Alle hjørner på kortet er afsluttet med en hjørnepunch.
 
Det aflange kort
Du skal bruge:
  • Karton
  • Dobbeltklæbende tape
  • Falseben eller strikkepind
  • Skæremaskine eller kniv og lineal
  • Diverse pynt (hér har jeg valgt tekststempel, sværte, mønstret karton og hørbånd)
Du følger igen ovenstående vejledning. Bemærk dog, at lommen på den aflange er lukket modsat (med højre flap over venstre).
 
Den aflange lomme og selve kortet.
 
Den valgte pynt til dette kort er linet op.
 
Det færdige lommekort. Hér har den ene ende af det indvendige kort fået en tur med en Martha Stewart borderpunch. Der er et bredt udvalg at finde hér.
 
Snirkel, label, tekststempel og sværte er altsammen fra Heidis Kreative Hule.

Jeg håber, du kunne bruge DIY'en og nu har lyst til at få hygge-fremstillet en masse fine kort.
 
Lige lidt billeder af begge de færdig kort.
 


...Ups ja,- hvem har ikke prøvet det?

Uhmmm,- chokolade!
Skal vist ud at kigge i skuffen efter et stykke (og så en rigtig god kop kaffe dertil).
 
Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette

søndag den 15. september 2013

Mojo Monday #310 - Happy birthday


Kortet hér er lavet til Mojo Monday #310. Scroll laaaaangt ned og find kortet som nr. 148.

Skitsen ser sådan ud:

Og sådan ser kortet ud:


Alle papirer er fundet i restekassen. Stemplet er fra Verve Stamps. Sværten er 'Walnut Stain'. Snirklen er fra Memorybox. Sommerfuglene er fra Sizzix. Halvperlerne er fra en æske med en skøn blanding af forskellige størrelser.




Med ønsket om en rigtig dejlig søndag.
Kærlig hilsen Anette

lørdag den 14. september 2013

Layout udfordring - Vis os din sommerferie


Jeg  e l s k e r  at lave kort og laver mange af dem. Noget jeg sjældent laver er LO's og jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive bedre til det. Så da jeg tidligere på måneden så, at Hobbybodens Blog havde lavet en udfordring netop med LO's med overskriften 'Vis os din sommerferie', tænkte jeg, at nogle af sommerferiens mange strandbilleder måtte kunne bruges.


Billederne viser, sommer, strand og vand. Farverne er derfor holdt i de grøn/blå og sandfarvede toner. Det hele iøvrigt fundet i min kasse med rester ;o). Desuden har 'Sommer' fået en omgang med 'Dimensional Magic', der giver noget glans og noget 'vandagtigt' til temaet. Kanterne er sværtet med 'Walnut Stain'.




 

 
Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette