onsdag den 29. maj 2013

Mojo Monday - Udfordring #295 - Thanks


For et par uger siden fik jeg de fineste hexagon bakker fra Hay af en dejlig veninde. Dem har jeg ladet mig inspirere af, da jeg lavede dette kort, som er med i udfordringen hos Mojo Monday (#295).

Som sædvanlig - når det er den sidste mandag i måneden - er der både en rund og en kvadratisk skitse. De ser ud som vist herunder.
 
Mit kort er som sagt inspireret af formen på de flotte bakker og ser således ud:

 
Og sådan ser bakkerne ud:
 
 
...Er de ikke fine? Øreringene i den lille bakke har jeg tidligere skrevet om i indlæggene hér og hér.
 
 
Kortet er vist som bidrag nummer 70. Klik hér, hvis du vil se både mit og alle de andres kort.

Det mønstrede karton er købt hos Søstrene Grene, der lige nu har nogle vildt lækre pakker i størrelsen 30,5*30,5cm. Der er motiv på begge sider.

Blomster snirklen er denne her. Hexagon skabelonen er endnu én af Sizzix framelits.


Med ønsket om en rigtig dejlig onsdag aften.
Kærlig hilsen Anette

lørdag den 25. maj 2013

DIY - Lav dine egne gaveposer af papir

 
Som jeg bl.a. har skrevet om hér, var vi i april en flok piger samlet i sommerhuset for at lave kreative ting og sager. Dér var der én af de andre, der viste mig, hvor let man kunne lave sine egne gaveposer.

Siden har jeg fundet flere opskrifter på Youtube, der på fineste vis viser, hvordan du af papir, gavepapir, avispapir eller andet papir, tryller en gavepose frem.

Søg på Youtube med ordene: 'gift bag tutorial' og det vælter frem med opskrifter.

Der er flere måder at lave gaveposerne på. Jeg har efterhånden tygget mig igennem nogle stykker, så de to gaveposer, der er lavet til dette indlæg, er lavet i fri hånd.
Udgangspunktet har været papir fra nogle af de skønne papirblokke, jeg har købt i Søstrene Grene til næsten ingen penge. Den store er lavet af str. 30*30cm, og den lille af 20*20cm.

Den store i det grå/brune/sorte papir har fået lidt ekstra pynt på fronten, som er stanset ud med en Cheery Lynn blomster snirkel samt en Tim Holtz skabelon fra Sizzix.


Den lille har fået 'krøller på toppen' vha endnu en Tim Holtz skabelon fra Sizzix.

 
Måske har du nu fået lyst til at lave dine egne gaveposer?
 


 
Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette

torsdag den 23. maj 2013

Mojo Monday - udfordring #294 - You are the music in my life


Af én eller anden grund synes jeg bare, det er lettere at lave kort til kvinder end det er til mænd. Jeg ved ikke hvorfor. Men satte mig derfor dét for, at denne uges skitse hos Mojo Monday skulle bruges til at lave et 'mandekort'...Et kort til min dejlige mand :-*.

Skitsen ser således ud:
 
Og sådan ser mit kort ud:



Jeg havde ikke noget stempel, der lige passede, så jeg fabrikerede min egen tekst i InDesign og printede ud på karton.


Den lyse cirkel er stanset ud med denne Sizzix framelits skabelon.
Den sorte cirkel med bølgede kanter er stanset ud med denne Spellbinders skabelon.
Den store 'kageserviet' er én af mine nye Sizzix thinlits skabeloner.
Den bølgede bort nederst på kortet er ligeledes en Sizzix skabelon -  en gammel sag, der ikke længere kan købes hos Sizzix, men dog stadig kan findes på nettet.



Jeg synes selv, at kortet er blevet ganske fint. Og egentlig også tilpas maskulint (på trods af alle hjerterne)...Men hvis nu alle farverne blev ændret til hvide/cremede/offwhite toner, så ville det faktisk være et helt ok bryllupskort...ikke? Sjovt, som farver kan forandre!


Nå, i skrivende stund er der allerede mange, der har oploadet deres bidrag til denne uges udfordring. Så hvis du vil finde mig blandt alle de andre, så scroll ned hér og find mig som nummer 84 på siden.

Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette




mandag den 20. maj 2013

Sketchy Colors challenge #164 - fødselsdagskort til en kær kollega

 
I eftermiddag har jeg siddet og hygget mig med at lave et fødselsdagskort til en kær kollega.
Kortet er lavet ud fra skabelonen herunder (Sketchy Colors #164) og er at finde som bidrag nummer 7 på siden :o).
 
 
Det er et dobbeltkort i højformat og måler 14,5x14,5cm.
Det mønstrede karton er fra den MEGA lækre designblok fra Tim Holtz, som jeg købte for det gavekort, jeg vandt ifm en layout udfordring hos Panduro Hobby forrige uge.


 
'Happy birthday'-stemplet og det lyse karton, som selve kortet er lavet af, er fra Søstrene Grene.

 
Med ønsket om en rigtig dejlig mandag aften.
Kærlig hilsen Anette

fredag den 17. maj 2013

Nye øreringe - forgyldt sterlingsølv med facetslebne blå agater eller forgyldte filigranblade


Jeg fik simpelthen bare sådan lyst til at lave øreringe idag. Ikke til nogen anledning, ikke til gave, ikke til noget bestemt tøj,- men bare fordi jeg liiige fik lyst ;o)

Det kom der så disse 3 par ud af.

Alle er de lavet i forgyldt sterlingsølv. To af parrene er med facetslebne agater i den skønneste, dybe og varme blå farve. Ja,- sådan nærmest 'kongeblå'.

 
 

 

 
Med ønsket om en rigtig dejlig og solrig Pinse.
Kærlig hilsen Anette
 

søndag den 12. maj 2013

Mojo Monday - udfordring #292


Så er der fabrikeret endnu et kort - denne gang i str. A5. En størrelse jeg ellers normalt holder mig fra. Men udfordringen hos Mojo Monday lagde op til, at størrelsen skulle være lidt mere end blot mine sædvanlige 15x15cm :o).

Kortet findes som nr. 162 på siden.

 
Opskriften til denne uges udfordring (Mojo Monday #292) så denne gang ud som herunder.
 
 
Jeg har desværre ikke formået at indstille kameraet ordentligt, så farverne er blevet lidt syrlige og små-gule at se på. Men farverne er smukke, friske og meget forårsagtige. - Ja, ja,- det kan jeg jo sagtens sige, men det er altså ganske vist ;o).
 
Update 13. maj 2013: Nye billeder indsat, som gengiver farverne korrekt.
 
 

 
 
 
Med ønsket om en rigtig dejlig søndag aften.
Kærlig hilsen Anette

lørdag den 11. maj 2013

Malerkursus med Jesper Lundgren som underviser


I flere måneder har jeg glædet mig til dagen idag. Og det er med et stort smil på læben, at jeg nu sidder og skriver dette indlæg.

Jeg har nemlig været på malerkursus hos én af de kreative veninder i Vildbjerg. Hun havde på et tidspunkt set Jesper Lundgren og hans udstilling i Herning Centret og havde været frisk nok til at spørge, om det da ikke var noget han kunne undervise en flok tøser i. Og jo, det kunne han sørme godt ;o).

Idag har vi så været samlet omkring et spisebord fra kl. 10 - 15 med malergrej, lærred, tuscher og mønstret papir spredt ud over bordet. Efter en fin introduktion til hans arbejdsmetoder, var det ellers bare værs'go' at tage for sig af retterne. Nogle nåede at lave to billeder, andre bare et enkelt.

Jeg fik lavet dette billede af min mand og mig. Amalie og Theis burde måske have været på, så det kunne være et rigtigt familiebillede,- men jeg kunne altså ikke overskue at lave 4 personer idag ;o). Og hva' pokker,- billedet ligner jo heller ikke ligefrem min mand og mig: jeg er ikke rødhåret og ingen af os render rundt med kun tre fingrer. Det er vist dét, man bare kalder kunsterisk frihed.

 
 
 
 


Tak til Jesper og alle deltagerne for en super hyggelig, mega inspirerende og dejlig dag. Jeg har nydt at prøve nogle nye teknikker og blandingsformer af. Det har absolut givet mod på mere leg med pensler og lærred.
 
Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag aften.
Kærlig hilsen Anette
 

onsdag den 8. maj 2013

Layout udfordring hos Panduro - Sweet 11


På mandag fylder vores dejlige datter 11 år - som tiden flyver! Billedet af hende, som jeg har brugt hér er fra en rigtig dejlig og varm sommerdag sidste år, hvor vi fejrede én af kusinernes fødselsdag på Himmelbjerget. Skøn dag og skønt billede af vores super skønne datter :-*


I forbindelse med hendes fødselsdag har jeg lavet dette layout og deltager samtidig i konkurrencen om et gavekort til Panduro Hobby på 200 kr. Opgaven lød ganske kort: Lav et layout med mindst 3 lag. - Og det skulle der nok være hér ;o)

Linket til udfordringen og de andres bidrag kan ses hér.

 
 
 

 
 
Update 10. maj 2013: Layoutet vandt i Panduro Hobbys udfordring ;o)

Med ønsket om en rigtig dejlig onsdag.
Kærlig hilsen Anette