lørdag den 30. marts 2013

Klar - parat - start på en ny sæson

De sidste par dage har stået i forårsrengøringens tegn: Først er mit krea-rum blevet lettet for adskillige sække blade/magasiner og materialer, der ikke længere blev brugt. (Billeder af mit krea-rum vil følge i et andet indlæg).
- Det hele er givet videre til andre, som forhåbentlig kan få glæde af det.

Min kasse med diverse restkarton og -papir er blevet opdelt i hhv. 'mønstret' og 'ensfarvet'.
- Nu ved Amalie og Theis, at de til hver en tid - uden at spørge - må tage karton/papir fra disse kasser, hvis deres krea-lyst melder sig :o).

Idag har der været familietræf i sommerhuset, hvor det stod på en tiltrængt oprydning/rengøring efter opførelse af nyt badeværelse. - Det er blevet MEGA godt(!),- men holdt da knævsen, hvor kan sådan noget puds komme i alle tænkelige og U-tænkelige kroge!!!

Derfor skønt at komme hjem og se, at der i postkassen var havnet masking tape stickers fra My Daily Junk i postkassen (se hendes fine blog her). Det (tapen) GLÆDER jeg mig til at lege med én af de nærmeste dage. I stedet for hele ruller, er det hér blot en masse små ark med pre-definerede strimler og cirkler i i skønne farver og mønstre. Det kan lige anes på billederne herunder, hvordan strimler og cirkler er stanset ud.

Men lige nu er familien faldet omkuld i sofaerne, imens vi hygger os med DVD'en 'Biler 2'. Fantastisk film...også selvom den er set mere end et par gange :o).

Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette







lørdag den 23. marts 2013

Bordkort og menukort til en drengedåb

 
For noget tid siden viste jeg nogle dåbsinvitationer til en drengedåb, som jeg havde lavet for en kær kollega (http://happymadedk.blogspot.dk/2013/01/dabsinvitation-til-en-dreng.html). Nu er både bordkort og menukort også blevet lavet.

Bordkortene er lavet af bl.a. champagnepropper. En sød, sjov og anderledes idé, som min kollega selv havde fundet på nettet for nogle år siden.

De er egentlig meget simple at lave. Der skal bare skæres en slids i toppen af proppen og efterfølgende stikkes et kort i.


Kortet hér måler 5x9cm. Cirklen måler 5cm i diameter.


Cirklen er farvet i kanten med brunt kridt, så den kom til at hænge bedre sammen med baggrunden, hvor der også er noget antikbrunt skrift.


Sløjfen er bare sat fast med en lille knappenål.


Fin lille sag, synes jeg. Og herunder står de som en flok stolte soldater på rækker :o)


Menukort var der som sagt også blevet lavet. De er foldet i formatet 15x15cm og er beregnet til at skulle stå på bordene.

 
 
Og prøv lige at lure menuen! Overvejer kraftigt, om ikke jeg på én eller anden måde kan få mig lusket med til spisningen...Lyder simpelthen bare SÅ lækkert :o)
 
 
 
Med ønsket om en rigtig dejlig og solrig lørdag.
Kærlig hilsen Anette


tirsdag den 19. marts 2013

Aaah, lige hvad jeg trængte til

Amalie og Theis havde næsten ingen lektier for, så der var god tid til at hygge med eftermiddagskaffen, inden pigerne (Amalie og hendes veninde) skulle køres til dans.

Theis leger med en kammerat ovenpå,- og efter lydene at dømme, har de det sjovt :o).

Aftensmaden passer sig selv i ovnen og min kære husbond er på vej hjem fra Fyn.
Så den næste times tid er 'Anette tid' på sofaen med plaid, kaffe og det nye Papercraft Inspirations...liiiige, hvad jeg trængte til på sådan en kold og blæsende martsdag... Brrr.

 
Ha en rigtig dejlig tirsdag aften. Kærlig hilsen Anette

søndag den 17. marts 2013

DIY - Påskeæg dekoreret med sider fra en gammel bog


Jeg har i et tidligere indlæg: http://happymadedk.blogspot.dk/2013/03/fold-og-dekorer-med-en-gammel-bog-diy.html skrevet, at jeg vidste lige præcis, hvad jeg skulle bruge bogen til, når den nu ikke duede til foldeteknikken. Og det var disse påskeæg med stempeltryk.

Som det ses af billedet herunder, gik siderne simpelthen fra i limningen, da jeg forsøgte at folde dem.


Idag valgte jeg så at rive siderne ud, én for én...

 
Siderne limede jeg på nogle ovaler, jeg havde stanset ud af nogle gamle kartotekskort.
Skabelonen var én af mine Sizzix skabeloner. Med den skar jeg tre forskellige størrelser på én gang.
 
 
 
Efterfølgende, da der var limet gamle bogsider på begge sider af æggene, fik de en omgang stempelsværte, så de blev endnu mere slidte og vintage-agtige at se på.
 
 
 
 
 
Til sidst stemplede jeg tal på æggene med sort stempelsværte. Nogle af æggene fik olivengrønne tal stemplet på. Og så lige en snor til ophæng. Vupti,- så'et påske ;o)
 

 
Jeg er selv blevet ganske godt tilfreds med resultatet af dem. Synes, de er både fine og rå på én og samme gang. MEGET anderledes end de to andre typer påskeæg, jeg har posted på bloggen tidligere idag: http://happymadedk.blogspot.dk/2013/03/diy-paskeg-med-gavepapir.html og http://happymadedk.blogspot.dk/2013/03/diy-paskeg-dekoreret-med-masking-tape.html.

Jeg har anvendt karton (gamle kartotekskort), sider fra en gammel bog, limstift, kniv, stempelsværte ('Old paper', olivengrøn og sort), forskellige stempler, hultang samt snor til ophæng.

Sådan gør du:
Klip æg (eller ovaler som hér).
Lim gamle bogsider på begge sider af æggene.
Klip eller skær overskyddende papir af i siderne.
Giv siderne noget stempelsværte.
Lav stempeltryk på begge sider i samme farve, som dén der er brugt i kanterne.
Lav andet stempeltryk ovenpå igen, men nu i ny farve (hér er anvendt hhv. sort og olivengrøn til tallene)
Lav et hul med hultangen og sæt snor på (30 cm pr løkke).

Voliá!

Rigtig god fornøjelse!
Med ønsket om en super dejlig søndag. Kærlige hilsen Anette

DIY - Påskeæg dekoreret med gavepapir


Disse påskeæg til ophæng er superlette at lave og kan - ligesom æggene hér: http://happymadedk.blogspot.dk/2013/03/diy-paskeg-dekoreret-med-masking-tape.html snildt laves af små børnefingrer.

Alt der skal bruges er karton, gavepapir (eller decoupage papir), saks eller kniv, limstift, hultang samt snor til ophæng. For at gøre det lidt friskt, er der hér brugt neon pink smykkesnor :o).

Sådan gør du:
Klip æg (eller ovaler som hér).
Smør lim på æggets ene side.
Læg papiret på og glat, så eventuelle buler fjernes.
Vend ægget og gør det samme på den anden side.
Klip eller skær overskyddende papir af i siderne.
Lav et hul med hultangen og sæt snor på (30 cm pr løkke).

Voliá!
 
Rigtig god fornøjelse. Kh. Anette

DIY - Påskeæg dekoreret med masking tape

 
Disse påskeæg til ophæng er superlette at lave og kan snildt laves af små børnefingrer.
Alt der skal bruges er karton, masking tape, saks eller kniv, hultang samt snor til ophæng.

- Masking tape er herligt at bruge, da det ikke klistrer på samme måde som almindeligt tape.
Dvs. at du let kan flytte rundt på tapen, hvis du er kommet til at placere det lidt skævt.

Sådan gør du:
Klip æg (eller ovaler som hér).
Sæt masking tape på - stribe for stribe.
Klip eller skær overskyddende tape af i siderne.
Lav et hul med hultangen og sæt snor på (30 cm pr løkke).

Voliá!
 

 
Rigtig god fornøjelse. Kh. Anette

lørdag den 9. marts 2013

DIY - Fold og dekorér med en gammel bog

 
Ifm med mit arbejde er jeg bl.a. så heldig at få lov at se alle de nye, lækre billeder til vores kommende hovedkatalog. Jeg har set, at der på nogle af dem 'optræder' gamle bøger, som er foldet på én eller anden måde, så de ser spændende og dekorative ud.
 
Jeg fik vist én af teknikkerne, som viste sig at være 'så let som at klø sig selv i nakken'....Så det skulle prøves!
 
Forleden fik jeg købt to bøger til formålet i én af de lokale genbrugsbutikker (som ovenikøbet havde 50% pga ophørsudsalg). Beløbet sneg sig op på ialt 5 kr for de to gamle bøger!
 
 
At det så efterfølgende viste sig, at siderne i den ene af bøgerne var så løse i limningen, at de ikke kunne bruges, er så en anden side af sagen (hvad kan man også forvente at få for en halv femmer?). Men, men, men,- jeg har allerede en anden god idé til, hvordan de skal bruges. Mere om det en anden god gang.
 
 
Som sagt var foldeteknikken 'a piece of cake',- se bare herunder:
 
Først foldes den ene vej...
 
...Og så den anden vej.
 
Og sådan fortsætter man bare side for side, til alle siderne er foldet.
 
 
 
 
Cirka halvvejs - 168 sider tilbage før målet er nået.
 
Og det færdige resultat kan nu ses herunder. Synes selv den er fin, uanset hvilken vej den er vendt.
 
 
 
Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag aften.
Kærlig hilsen Anette

Leg med gamle bøger

Tidligere på ugen var jeg på bogudsalg i én af de lokale genbrugsbutikker.

Bøgerne er købt til den nette sum af 5kr ialt. Og de er ikke købt, fordi de skal læses!
Nej, jeg vil gøre noget ved dem,- og håber på, at jeg senere idag kan vise jer, hvad de skal bruges til.

Indtil da ønskes I en rigtig dejlig lørdag. Kærlig hilsen Anette

tirsdag den 5. marts 2013

(F)lag på (f)lag

Når jeg laver kort, er det sjældent, jeg sniger mig op på mere end tre lag.
- Hér er jeg oppe på seks (f)lag!

Jeg fik en ny Sizzix 'banner'-skabelon idag, og prøvede at lave et kort ud fra dén, som er vist på bagsiden af pakken. Jeg kan godt se, at mit kort mangler lidt finish,- men nu gik det i første omgang ud på at få lavet 'ét eller andet' og at overvinde 'skrækken' for for mange lag.

Med ønsket om en dejlig tirsdag aften.
Kærlig hilsen Anette





søndag den 3. marts 2013

En plads i solen

I formiddags var der samlet 10-12 dejlige piger og et ukendt antal børn til Pompdelux fremvisning hos mig. Super hyggeligt!

Theis var til drengefødselsdag og havde moret sig godt.

Lektierne havde børnene lavet igår, så jeg manglede 'bare' lige at få lagt en (pæn stor) bunke vasketøj sammen.

Inden det skulle gøres - for det var nødvendigt - besluttede børnene og jeg at snuppe en frisk cykletur, imens farmand ordner nyt badeværelse i sommerhuset.

Nu er vi hjemme igen efter en herlig tur med frisk vind og masser af sol. Børnene hygger nu i sofaen med kaffe, the, dyner, IPad og TV. Jeg har fundet en solstribe ved køkkenbordet og luner mig, imens jeg får gjort kål på tøjbunkerne. Det går altså meget bedre med sol på ;-)

Med ønsket om rigtig dejlig solskinssøndag.
Kærlig hilsen Anette



lørdag den 2. marts 2013

Mariekiks med et ekstra gear på sukkersiden

Amalie og en veninde fra klassen er gået i køkkenet og har lavet småkager til kaffen. Og når man ser resultatet af deres produktion, er der ingen tvivl om, at de har hygget sig :o)

Opskriften er hentet med inspiration fra deres engelskbog.


De har brugt:

Mariekiks
Flormelis
Diverse små-snolder og kagepynt

Flormelis røres med vand og pensles på kiksene.
Slik og kagepynt kommes ovenpå
...Færdig!

 
 
 
Mariekiks er vist ikke af den sundeste slags i forvejen - disse hér har så fået et ekstra gear på sukkersiden...så mon ikke de bagefter trænger til at få brændt lidt krudt af?

Rigtig dejlig lørdag - nu er det kaffetid og pigerne har budt på nylavede småkager :o)
Kærlig hilsen Anette