Malerkursus med Jesper Lundgren som underviser


I flere måneder har jeg glædet mig til dagen idag. Og det er med et stort smil på læben, at jeg nu sidder og skriver dette indlæg.

Jeg har nemlig været på malerkursus hos én af de kreative veninder i Vildbjerg. Hun havde på et tidspunkt set Jesper Lundgren og hans udstilling i Herning Centret og havde været frisk nok til at spørge, om det da ikke var noget han kunne undervise en flok tøser i. Og jo, det kunne han sørme godt ;o).

Idag har vi så været samlet omkring et spisebord fra kl. 10 - 15 med malergrej, lærred, tuscher og mønstret papir spredt ud over bordet. Efter en fin introduktion til hans arbejdsmetoder, var det ellers bare værs'go' at tage for sig af retterne. Nogle nåede at lave to billeder, andre bare et enkelt.

Jeg fik lavet dette billede af min mand og mig. Amalie og Theis burde måske have været på, så det kunne være et rigtigt familiebillede,- men jeg kunne altså ikke overskue at lave 4 personer idag ;o). Og hva' pokker,- billedet ligner jo heller ikke ligefrem min mand og mig: jeg er ikke rødhåret og ingen af os render rundt med kun tre fingrer. Det er vist dét, man bare kalder kunsterisk frihed.

 
 
 
 


Tak til Jesper og alle deltagerne for en super hyggelig, mega inspirerende og dejlig dag. Jeg har nydt at prøve nogle nye teknikker og blandingsformer af. Det har absolut givet mod på mere leg med pensler og lærred.
 
Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag aften.
Kærlig hilsen Anette
 

Kommentarer