DIY - Lav dine egne gaveposer af papir

 
Som jeg bl.a. har skrevet om hér, var vi i april en flok piger samlet i sommerhuset for at lave kreative ting og sager. Dér var der én af de andre, der viste mig, hvor let man kunne lave sine egne gaveposer.

Siden har jeg fundet flere opskrifter på Youtube, der på fineste vis viser, hvordan du af papir, gavepapir, avispapir eller andet papir, tryller en gavepose frem.

Søg på Youtube med ordene: 'gift bag tutorial' og det vælter frem med opskrifter.

Der er flere måder at lave gaveposerne på. Jeg har efterhånden tygget mig igennem nogle stykker, så de to gaveposer, der er lavet til dette indlæg, er lavet i fri hånd.
Udgangspunktet har været papir fra nogle af de skønne papirblokke, jeg har købt i Søstrene Grene til næsten ingen penge. Den store er lavet af str. 30*30cm, og den lille af 20*20cm.

Den store i det grå/brune/sorte papir har fået lidt ekstra pynt på fronten, som er stanset ud med en Cheery Lynn blomster snirkel samt en Tim Holtz skabelon fra Sizzix.


Den lille har fået 'krøller på toppen' vha endnu en Tim Holtz skabelon fra Sizzix.

 
Måske har du nu fået lyst til at lave dine egne gaveposer?
 


 
Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette

Kommentarer

  1. wow super smukke gaveposer

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Pia - det er jo sådan, jeg sidder og siger/tæneker, når jeg kigger på dine ting :o). God tirsdag aften til dig. Mvh. Anette

      Slet
  2. Hold da op hvor har du været flittig, Anette! Super fine ting du har fået produceret. Er da helt vild med dine blå øreringe, og fedt billede du fik lavet af dig og manden ;-) Hos mig har der siden vi er blevet locket ind igen, været så meget fart på, at jeg knap har nået at læse med i blog- verdenen. Og ret meget har jeg heller ikke nået at producere, så jeg er da vildt misundelig på alt det du har nået! Ha' en god søndag aften! KH Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' Gitte.
      Jamen, jeg har faktisk også været helt bekymret for dig ;o)
      Men jeg kan heldigvis se, at der er puls på din blog igen. Tror gerne, det har været en travl tid efter lockout'en. Der er jo ligesom nogle timer, der skal forsøges indhentet igen. Dejlig aften til jer. Kh. Anette

      Slet
  3. Beautifully done! You are so talented my friend! Thanks so much for visiting my blog! I'll be back soon! :O) Huggs!

    SvarSlet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.