fredag den 17. august 2012

Herlig weekend læsning

Så’e det sørme allerede weekend,- og en dejlig én af slagsen må det blive: Solen skinner og min kære husbond er hjemme igen efter et par dage ’ude af huset’ ifm sit arbejde. Derudover sidder jeg nu med tre dejlige blade, som jeg skal hyggelæse i i weekenden.
I køen i supermarkedet spottede jeg det nye nummer af BoligLIV, der denne gang har et separat Krea-tillæg med. Det kunne jeg ikke stå for, så det røg med på båndet sammen med alt det andet, der i forvejen trillede rundt dér.
Da vi kom hjem og tømte postkassen, var der endnu en dejlig overraskelse: Det nye nummer af Hobby-Nyt var kommet. – Havde fuldstændig glemt, at det skulle komme nu.


Så straks efter dette upload, sætter jeg mig i sofaen med en god kop kaffe og mine blade og får dem skimmet, så jeg kan prioritere weekendens læsning...Kan næsten ikke vente :o)

Hav en rigtig dejlig weekend!

onsdag den 15. august 2012

Så er ferien slut - back in business ;o)

Så er sommerferien slut og familien er allerede godt igang med hverdagen igen. Fantastisk, som tiden (4 uger!) bare er fløjet! Ferien blev holdt herhjemme i det dejlige DK, hvor vejret viste sig fra den varme og solrige side det meste af tiden. En skøn ferie, som udover sol og varme, har budt på dejlige oplevelser i København, hvor vi legede turister for en dag sammen med gode venner, en uge i sommerhuset i Houvig, en tur på Himmelbjerget til dobbelt fødselsdag og et besøg i Den Gamle By i Århus. Derudover er der blevet spillet Matador, Ludo, Uno til den store guldmedalje samt pløjet 'dameblade' igennem fra ende til anden...Sååå skønt ;o). Og endelig blev det til en masse fælles cykle- og gåture for hele familien efter aftensmaden,- en 'rutine' vi godt kunne tænke os at holde ved, nu hvor hverdagen atter er igang. Lad os se,- men indtil videre er det nu gået ganske fint ;o)

Herunder lidt billeder fra ferien.

På københavnerturen tog vi bl.a. en havnetaxa og oplevede derved en lille del af byen fra vandsiden, hvilket var en rigtig god oplevelse.


Med en datter, der hedder Amalie, skulle der naturligvis tages billeder af alt, der i nærheden af Amalienborg Slot, hedder ét eller andet med 'Amalie' ;o)





Da vi var i sommerhuset, var vi hver dag nede ved stranden. Det blev dog ikke ligefrem til RIGTIGE badeture,- men våde blev børnene dog alligevel...






Når vi er i sommerhuset, er vi næsten altid en tur forbi Hvide Sande og gå en tur på havnen. Denne gang så vi en sæl, der havde forvildet sig derind.


Efter en dag i Hvide Sande, står aftenmenuen naturligvis på noget med fisk :o). Hér er det Amalie og Theis, der er igang med at panere lækre rødspætter. - Blev serveret med nye kartofler fra én af gårdene samt persillesovs...mums!


Derudover taler de sidste sommerhusbilleder vist for sig selv...



Den dobbelte fødselsdag, der blev fejret under åben himmel på Himmelbjerget, var superskøn. Vejret var fantastisk, alle hyggede og burgerne blev lavet på den medbragte grill...Herligt!


Uglen Ulla kom forbi og gjorde lidt reklame for Silkeborg Rovfugleshow,- og vi fik lov at røre hende ligeså forsigtigt. Lidt sjovt at få lov til...og ikke mindst at kunne fortælle til andre bagefter ;o)


...Og der blev nydt slush-ice...Uhmmm,- dejligt i varmen :o)


En tur i 'Den Gamle By' i Århus, blev det som sagt også til.


Amalie og Theis syntes ikke, det var så interessant, som jeg på forhånd havde fortalt dem om, så det blev kun lige til et par timer i byen. Men jeg nåede da at knipse løs med mit nye kamera...



Slidte og skæve trapper og trin. Men det er der jo ikke noget at sige til, når de er et par hundrede år gamle.





En del af det nye område i 'Den Gamle By'...


...Og lidt idyl fra parken udenom...


TAK fordi du kiggede med!
Der var ikke så meget kreativitet i dette indlæg,- blot lidt billedespam fra vores dejlige ferie.