Sølvbryllupskort

Et bryllup er uden tvivl noget stort! Men tænk sig at kunne fejre sølvbryllup! 25 år hvor man har holdt sammen i tykt og tyndt...Dét er da fantastisk!...Og bør naturligvis fejres. Herunder nogle forslag til invitationer.

Kortet er lavet i perlemorsgråt karton, offwhite hammerslået papir og dobbeltklæbende tape. Derudover et 'mavebælte' med print samt sølvsnor. Kortet er i højformat og måler 160x115mm. Det indvendige kort måler 155x110mm. Skabelon til både det udvendige kort og det indvendige er fra Sizzix http://www.sizzix.co.uk/, men vil fint kunne laves på egen hånd.
Materialerne er alle fra Creativ Company http://www.cchobby.dk/.



Denne hér er også meget enkel og holdes sammen af 'mavebæltet' og sølvsnoren. Alle anvendte materialer er de samme som nævnt ovenfor. Sammenfoldet mål er 138x138mm. Udslået mål 278x278mm. Skabelonen er fra Sizzix http://www.sizzix.co.uk/. Men er man fiks på fingrerne vil man snildt selv kunne kreere samme model.



Denne hér er lige til at gå til. Det perlemorsgrå karton er skåret og falset en enkelt gang. På forsiden er der bundet et lille mærkat på og selve invitationen er monteret på indersiden. Kun lige linier...lige til at gå til. Målene på denne er 150x150mm og utrolig nem at justere op eller ned i størrelsen. I en lidt mindre udgave vil den fint kunne bruges som kombineret menu- og bordkort. Navnet på gæsten kunne stå på det lille mærkat, hvor der lige nu står 'Indbydelse'. Og menuen kunne erstatte teksten indeni. På dén måde vil indbydelse og menu- og bordkort hænge sammen.



Indbydelsen herunder er lavet efter samme skabelon som ét af de sorte julekort, jeg lavede for min mand for et par år siden. Se under 'Julekort'. På julekortet er 'Indbydelse' ersattet af et visitkort. Som vist hér er målene 120x120mm. Det indvendige kort (bag flappen) er 110x110mm.




Kommentarer